Information

Hos Loplet er der markedsstemning hver dag

Her kan du handle “brugte” varer til en rigtig god pris. Priserne er angivet på varen - og den unikke stregkode fortæller os ved kassen, hvem varen tilhører. Det betyder, at du kan shoppe i fred og ro fra alle stande. Vi vil gøre alt for, at du befinder dig godt og tager fra LopLet med en god oplevelse - og gerne med favnen fuld af gode fund.

 

Bestil din stand i LopLet

Du kan booke en stand i butikken, pr. telefon eller via vores hjemmeside. Når du bliver oprettet som lejer, får du dit eget unikke kundenummer med tilhørende 60 stk gratis stregkoder/prismærker, mangler du flere kan de købes ved kassen- tjek altid, at det er det rette kundenummer du får printet (der kan sidde en stregkode tilbage i maskinen med et andet kundenummer). Prismærkerne sættes på varerne med den pris du ønsker at sælge til.

 

Prismærkning

Skriv tydeligt varens pris og hvilken ting der tilbydes, f.eks. “lampe” - og sæt prismærket direkte på varen. Alle varer skal have en pris på, det gælder også cd'er, dvd'er og bøger. Ved salg af tøj, eller andet tekstil m. m. - kan du sætte dit prismærke på et manillamærke, som fastsættes med pl. strips (købes ved kassen). Hvis du vil ændre på en pris, skal der påsættes et nyt prismærke. Kassen accepterer ikke en overstreget pris.

 

Priser

 

1 stand i:          1 uge med:

1 uge  180,-      1 reol    180,-

2 uger 300,-      2 reoler 300,-

3 uger 375,-      3 reoler 375,-

4 uger 400,-      4 reoler 400,-

 

3 mdr.    1200,-

6 mdr.    2350,-

12 mdr.  4450,-

 

En reol har 5 hylder som er 40 cm dyb og 90 cm bred.

 

Dagsleje pr. dag 25,- (forlængelse af periode)

Ekstra prismærker/stregkoder

20 stk.   kr. 10,-

50 stk.   kr. 20,-

100 stk. kr. 30,-

 

Tilkøb af alm. gulvplads Kr. 30,- pr. vare - gælder kun ved samtidig leje af reol (plads kan ikke genbruges når varen er solgt)

Tilkøb af stor gulvplads Kr. 75,- pr. vare - gælder kun ved samtidig leje af reol (plads kan ikke genbruges når varen er solgt)

Tilkøb af plads til tøj på fælles tøjstang i en uge Kr. 5,- pr. bøjle (bøjlen kan ikke bruges igen når tøjet er solgt).

Alle priser incl. moms.

Standleje: I LopLet kan du leje én stand eller flere på ugebasis. Du kan frit vælge, hvilken ugedag du vil starte op. Lejen betales forud og vi udfylder en kontrakt med dato, navn, adresse, telefonnummer, mail, kontonummer i bank, m.m. Du får udleveret prismærker med stregkode og dit kundenummer som tilknyttes din konto. Der er mulighed for at placere en vare til minimum kr. 200, - i vitrineskab. Ligeledes kan der sættes f. eks. et billede, spejl eller skilt op på gallerihylderne, hvis vi vurderer, at der er plads. Begge dele betinget af, at du har lejet en stand. Der må IKKE hænges tøj eller andre store genstande på reolerne, og der må IKKE stilles ting på gulvet - der kan købes plads på et fælles tøjstativ, og der kan købes gulvplads (se under priser). 

 

Betingelser for leje af stand/opstart

Du kan sætte dine varer op i butikkens åbningstid dagen før lejeperiodens start.

Standlejen betales forud. Salget er på kommissionsbasis og der afregnes 15% i provision af standens omsætning til LopLet. LopLet refunderer ikke standleje. Alle priser er incl. moms.

Der må ikke handles internt mellem kunder, alt salg skal igennem LopLet's kasse. Sker dette ikke, vil standlejer/standlejere blive bortvist.

Virksomheder som er moms registreret, skal oplyse dette ved oprettelse, og har selv ansvaret for, at afregne momsen korrekt.

 

Afslutning af lejeperioden

Dagen, hvor lejeperioden udløber, tømmer du din stand senest én time før lukketid, det er dit eget ansvar at huske datoen, så sæt kryds i kalenderen. Bemærk, at alle varer skal tjekkes ud før de forlader butikken. Vi gør kontoen op efterfølgende uge og overfører pengene fra salget, direkte til din bankkonto ugen efter.

Såfremt standen ikke bliver tømt ved lejeperiodens udløb, vil der påberegnes Kr. 25,- pr. overskredet dag. Efter en uge overgår varerne til LopLet's ejendom.

OBS! Du kan også vælge dette - Hvis der ved lejeperiodens udløb ikke er udsolgt, kan du vælge, at lade LopLet ommærke varerne med LopLet´s stregkoder, helt uden udgift for dig. LopLet vil så fortsat forsøge at sælge varerne til nedsat pris. Fratrukket omkostninger, vil 50% af evt. overskud bliver doneret til Kræftens Bekæmpelse én gang årligt.

 

 

 

Ulovlige varer

Følgende varer må IKKE sælges på standen:
* dagligvarer * fødevarer * ulovligt kopierede produkter * alkohol * tobak * våben * farlige genstande / materialer * pornografisk materiale LopLet forbeholder sig retten til at afvise, eller fjerne upassende varer. 

Ansvar

De købte varer er købt som beset og kan ikke returneres eller reklameres over. LopLet erstatter ikke tabte, ødelagte eller stjålne varer. I tilfælde af brand eller vandskade, erstatter LopLet ikke.

 

Ejendomsret

Sælger indestår for, at have ejendomsret og retten til at sælge varerne.

 

LopLet forbeholder sig ret til enhver tid, at foretage ændringer af vilkår.

 

Kasse- og bookingsystem leveret af miniBiz.dk

 

Parløb reklamebureau a/s

Kløvervej 16 · 7190 Billund · Tel 5357 3575 · mail@loplet.dk